
Fra i dag, fredag d. 29. maj, kører vi igen med fuldt menukort og vores normale åbningstider.
Da vi åbnede 18. maj startede vi ud med et begrænset menukort. Men nu er tiden tiden heldigvis kommet til, at vi kan åbne op for det store menukort, som I kender.
Det betyder, at vi igen har fuldt menukort til frokost og til aften. Foruden vores Aspargeskort, som vi har så længe sæsonen varer.
Franske sommerretter
Med udrulning af det store menukort, er der selvfølgelig flere retter på kortet. Og naturligvis indeholder kortet sommerretter som Salade Niçoise og Salade de Fruits et Crabe.
Som altid har vi også et stort vinkort, der indeholder alle slags vin. Både det, der gør måltidet lidt bedre, og det, som man kan nyde et glas eller to af i solen. Uanset hvilken slags vin, man er til.
Normale åbningstider
Sammen med det nye menukort går vi også tilbage til de sædvanlige åbningstider, så vi på alle måder er tilbage til det Sebastopol, I kender – bare med lidt mere afstand og håndsprit.
Vi vil stadig gerne opfordre jer til at booke bord, hvis det er muligt for jer. Det er nemlig en stor hjælp for os i disse tider, hvor vi skal være endnu mere opmærksomme på at passe på hinanden.